mandag den 27. september 2010

SUP tape (forsøg)

For at beskytte brættet mod små dings (bule og hakker) kan man i dyre domme (ca. 400,- for 3,2 meter) købe sup tape på nettet (link længere nede). Utvivlsomt effektivt, men jeg var ude efter et billigere alternativ. Så nu tester jeg Tesa "outdoor transparent cloth tape" til omkring en hundrede-mand for 25 meter. Tror man skal bruge varme (varmeblæser eller håndtørrer) for at få det rigtig fint og glat... Men nu må vi hvor længe og hvor godt mine 4 lag holder...



Link til Rail Runner tape: http://www.windsurfer.co.uk/SUP_accessories.htm#Rail Protection

Quickblade Kanaha All Carbon paddel

 Så kom den endelig; kulfiberpaddlen fra amerikanske Quickblade. Da jeg hader at handle på nettet var det fedt at jeg kunne få den igennem Folke´s surfshop (http://www.facebook.com/profile.php?id=100000997835999&ref=ts). Paddlen hedder Kanaha All Carbon og er modellen lige under deres top model Kanaha Elite. Men da Elite; ikke fåes i justerbar, koster 600,- mere og kun er ca. 80 g. tungere faldt mit valg på All Carbon til 2900,-

Det at den er justerbar er rart i starten (tror jeg) når jeg endnu ikke helt ved hvor lang en paddel jeg skal bruge. Plus at den kan bruges både til surf (kort) og fladt vand (lang) samt en højere gensalgs værdi.
Det er et rigtig dejligt stykke værktøj at have i hændene selvom der (selvfølgelig) er en lille smule slup (bevægelse) i teleskop-samlingen (tror det kan fixes 100% med lidt tynd tape). Letheden er fantastisk efter jeg har paddlet med en justerbar alu-paddel (også kendt som boldtræet :-). Tror faktisk jeg skal prøve og veje dem begge to for at se forskellen... Jeg valgte også et cover til for at beskytte den mest muligt.

Se direkte link: http://www.quickbladepaddles.com/catalog/product_info.php?products_id=28

Håndtag i behageligt skum-materiale


Justerbar fra 80"- 88"

Polstret hel-cover - 450,- (fåes også som kun blad-cover for 250,-)

På tur

Køge Å
 Selvom efteråret i år har været usædvanlig blæsende har jeg været ude og paddle nogle rigtig fine ture i området omkring København. Højdepunktet har indtil videre været en medvindstur fra Hellerup til Rungsted. Sol, vind og bølger i ryggen - så begynder det at ligne noget. Men jeg kan ikke håndtere større bølger endnu og de skal helst ikke komme for meget fra siden. Jeg skal helt klart blive bedre i bølger for en lang down winder for det store smil frem. Men det er en super fed fornemmelse at bevæge sig gennem naturen på. Specielt enkeltheden er cool. Bræt + paddel og så afsted. Selvom jeg nu også bruger min leash og et drikkebælte :-)

Søerne i København

Hellerup-Rungsted

Havnerundfart i Sydhavnen

torsdag den 9. september 2010

Jomfrutur

En fornøjet skibsreder på jomfruturen med sit nye skib
Med Kuling fra øst var det sin sag at finde et passende sted for prøveturen af det nye vidunder. Med Bagsværd Sø og Mølleåen gav perfekte rammer på en dag der nok var mest velegnet til wind- eller bølgesurf. Føltes mærkeligt at tage våddragtsbukserne frem for første gang siden jeg lagde OL-windsurfing på hylden for 2 år siden. Men brættet føltes fantastisk og slet ikke så ustabilt som det virkede under den korte demotur inden jeg bestilte det. Men jeg savner en ordentlig paddel, i stedet for de alu-piskeris jeg købte sammen med brættet. Ikke at den var dårlig men det skal blive lækkert med en ordentlig carbon eller træpaddel. Og så skal jeg huske et drikkebælte. Jeg blev rimelig tør i næbet af efter  en times tur til Furesøen og tilbage. 


Furesøen i sigte

Låsbare stropper


SPT Lockable tie downs - 595,-
Endnu en svær ting at opstøve på de danske marked - låsbare stropper. Jeg blev mere og mere frustreret over at bruge dagen på at ringe rundt og sidde på nettet for at finde tyveri-sikrede stroppe (til fastspænding af surfbræt, kajak, ski - you name it) når jeg nu hellere ville ud og lege. Til sidst smed jeg både telefon og computer i arrigskab og kørte til Bagsværd Sø (læ i østlig kuling)  for at padle. Men selvfølgelig havde de præcis de stropper jeg ville have hos Kano og Kajakværkstedet (http://www.kanobyg.dk/) på Nybrovej i  Bagsværd. De var som sædvanlig super hjælpsomme. Alt i alt en fantastisk butik der endnu en gang overrasker mig. De sælger i øvrigt BIC SUP (se beskrivelse andetsteds på siden).


Fidusen er at stropperne er forstærket med en stålwire og forsynet med lås så de gør livet lidt mere surt for potientielle tyveknægte. De er 2,5 meter lange, men fåes også i 1,5 og 4 meters længde. For ikke et trykke brættet har jeg lige lagt et stykke tyndt liggeunderlag under spændet.

Læs en lidt mere udførlig test her: http://www.supglobal.com/stand-up-paddle/reviews/207-spt-locking-roof-rack-straps-review.html


Traditionelle stropper

Låsbare stropper fra SPT med stålwire i.

XM SUP leash

XM Stand Up Paddle leach fra Folke´s Surf Shop

Fra windsurfing ved hvor svært (for ikke at sige umuligt) det er at svømme sit udstyr op i blæsevejr. Da et SUP er lettere driver det også hurtigere så det var indlysende at jeg har brug for en "leach". De traditionelle til surfboards er bare en lang nylon "snor". Hvilket er fint i bølger men knap så optimalt når man gerne vil hurtigt frem. Løsningen er en snoet (såkandt "coiled") leach. Som så meget andet temmelig svært at opdrive i Danmark men jeg var heldig at finde den hos Folke´s Surf Shop i Vorupør og endnu heldigere at få den leveret næsten til døren for kun 350,-. Den sidder kanon og har på ægte amerikansk vis en safety release - hvis alt andet glipper (og man hænger fast). Den er lang nok til at man kan være forbundet til brættet mens man går med det under armen. Virker som et gennemtænkt produkt.


Så kom mit nye bræt endelig...


Så dukkede mit nye Nah Skwell Race 12´6 bræt op (2-3 ugers leveringstid). Udviklet i Frankrig og produceret i Marocco. Jeg valgte brættet af flere årsager; det er et hurtigt race bræt (til den mindste af de 3 klasser i SUP - 12´6 + 14´+ den åbne klasse hvor alt der kan padles stående er tilladt), det er pænt (man kan vælge mellem hvid og pink), der er udfordrende (ikke en stor færge) og så er prisen på 8495,- lige i øjet (og en del under hvad hvad der ellers er på markedet. I Danmark forhandles Nah Skwell af Thomas Sørensen hos Hot Sails Maui hvor servicen har været helt top. Linket er: http://www.hotsailsmaui.dk/default.asp?menuIDX=43&parentFkey=36

Jeg var idag ude i  en time på fladt vand og indtil videre lever det fulgt ud op til forventningerne.